Ny butiksleder i Odense

Vi er meget glade for at vi har fået en ny dedikeret butiks- og afdelingsleder i Odense. Birgit Høyer Bom er startet i butikken d.15.november, så det betyder at butikken fremover har åbent mandag til fredag kl. 11 – 17. I en periode har det nemlig blot været vores værksted, der var åbent mandag. Værkstedet har åbent samme dage, men kl. 9 – 16.

Birgit Bom har en stor passion og interesse i håndværk og design, som hun tager med sig fra sit tidligere virke som Louisianas Museumsbutik, hvor hun var butiksleder i 13 år. Birgit har en uddannelse som socialpædagog og kombinationen af erhvervserfaring og uddannelse gør at arbejdet hos Fonden Blindes Arbejde var tiltrækkende.

Birgit vil i samarbejde med medarbejderne i butikken gøre en masse for at butikken i Odense bliver endnu mere kendt på Fyn, som den helt særlige socialøkonomiske arbejdsplads det er.

I vil fortsat kunne møde vores tidligere butiksleder Pia Bryld få timer om ugen i butikken. Pia har selv valgt at få et nyt og tilpasset fleksjob på grund af ændringer i helbredet. Vi arbejder altid med en politik om fastholdelse og individuelle tilpasninger og det betyder at Pia kan fortsætte i afdelingen, hvor hun har arbejdet siden august 2013.

Relaterede Blogs

Den 1. april var det 95 år siden Blindes Arbejde blev stiftet. Først som aktieselskab, siden som en selvejende institution, og i dag er vi en selvstændig erhvervsdrivende fond og Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. Uanset formen har vores mission grundlæggende været den...

Vi er meget glade for vores nyeste samarbejde og partnerskab med HTH køkkener på Gl.Kongevej 1, København V. Det er dejligt når HTH kan se værdien i sammen med os for at fremme de gode børster til deres kunder der skal...

Vi takker for et udviklende og spændende 2023. Vi har haft et godt samarbejde med jobcentre og kommuner alle steder i landet. Det har betydet flere arbejdsevne afklaringer af personer med synshandicap til nye muligheder for job indenfor fleksjob området. Samarbejdet...