KARL – et unikt fejesæt og samarbejde

Byd KARL velkommen 

Fejebakkesættet blev designet af Søren Rose Studio i 2017 og første prototyper blev fremstillet i 2019 hos Fonden Blindes Arbejde. Partnerskabet med Søren Rose er startet med en fælles interesse for håndværk og dansk produktion. Søren Rose har selv beskrevet, at han siden sin første tid som designer, har været betaget af kvaliteten fra Blindes Arbejdes produkter. Når der er et særligt engagementet fra den kosmopolitiske designer i en socialøkonomisk virksomhed, så handler det også om den bæredygtige mission. En mission, hvor Søren Rose er optaget af produkterne både af professionel og personlig karakter. Sidstnævnte med udgangspunkt i hans to døtre, der har en særlig øjensygdom.

Rødder i dansk design og dansk produktion

Vi gav os selv nogle “dogmer” for hvad vi ville sammen og hvad KARL skulle være. 

Træet skulle komme fra Danmark eller Skandinavien. Alle dele skulle fremstilles i Danmark. Der skulle være mindst to socialøkonomiske virksomheder i tilknytning til produktet. Vores netværk og samarbejde med danske producenter indenfor træ og metal gjorde, at både Orebo Snedkeri og Klip&Buk hurtigt var interesserede i at være med KARL projektet. HKI Kartonnage, som er en socialøkonomisk virksomhed var selvskrevet, da vi i forvejen køber vores æsker her. Indenfor lakering og metalproduktion kom senere både Laduco og Rustfri med. Den sidste del af emballagen var vores samarbejdspartner  Atlas Grafisk.  Alle dele af KARL er derfor  produceret i Danmark og fejebørsten er bundet og samlet hos Blindes Arbejde.

Foto: Elsebeth Spangsberg 

Relaterede Blogs

Den 1. april var det 95 år siden Blindes Arbejde blev stiftet. Først som aktieselskab, siden som en selvejende institution, og i dag er vi en selvstændig erhvervsdrivende fond og Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. Uanset formen har vores mission grundlæggende været den...

Vi er meget glade for vores nyeste samarbejde og partnerskab med HTH køkkener på Gl.Kongevej 1, København V. Det er dejligt når HTH kan se værdien i sammen med os for at fremme de gode børster til deres kunder der skal...

Vi takker for et udviklende og spændende 2023. Vi har haft et godt samarbejde med jobcentre og kommuner alle steder i landet. Det har betydet flere arbejdsevne afklaringer af personer med synshandicap til nye muligheder for job indenfor fleksjob området. Samarbejdet...